I Fonden GRO tilbyder vi gratis ambulant rådgivning til dig, der bliver udsat for vold af din partner eller i dine nære relationer.
Måske er du i tvivl om, hvorvidt det er vold du er udsat for, hvilket er helt normalt. Når man bliver udsat for vold, kan man godt selv være i tvivl om for eksempel psykisk vold eller social kontrol er vold.
Måske tænker du, at det er dig, der er noget galt med, og at det er din skyld, du bliver behandlet sådan.
Men det er aldrig din skyld og det er ikke okay at blive udsat for vold!! Der er hjælp at hente og du står ikke alene.
I rådgivningen tilbyder vi voldsfaglig, juridisk og økonomisk rådgivning til kvinder, der er udsat for vold.
Er du i tvivl, om du er udsat for vold, - så kontakt os på telefon 73 70 69 50. - Vores telefon er åben døgnet rundt!
Vi tilbyder dig 3-5 samtaler, hvor du kan redegøre for din særlige situation. Hvor du opnår viden om volden og en større forståelse for hvilken effekt volden har. Vi hjælper dig med at kende dine rettigheder og muligheder og lave en sikkerhedsplan.
Vi holder til i Næstved.
Rådgivningen er bl.a. finansieret af midler fra Velliv Foreningen.
コメント