Åbning af kampagnen Orange Dage
Lige om lidt starter FN’s kampagne “Orange Dage”! 🧡. Kampagnen sætter fokus på at stoppe vold mod kvinder og piger verden rundt, og den orange farve skal symbolisere håbet for en lysere fremtid, hvor kvinder og piger igen kan færdes i tryghed og fri fra vold. Kampagnen løber hvert år i 16 dage fra d. 25 november til d. 10 december.
I Næstved går vi fem organisationer sammen for at synliggøre og markere kampagnen lokalt. Soroptimist international Næstved, Zonta, Røde kors Q-net, Frelsen Hær krisecenter og Fonden GRO vil gøre vores for, at den orange farve står tydeligt frem med sit forebyggende budskab her i Næstved🧡.
I den forbindelse har vi i år valgt at igangsætte hele kampagnen med en åbningsceremoni, og ALLE er inviteret!🧡
Kampagnen starter som sagt onsdag d. 25 november, og vi markerer dette kl. 17.00-18.00 ved Sjølundstårnet i Næstved! Ta’ dine forældre, dine søskende eller din gode ven under armen og deltag ved denne åbningsceremoni - vold mod kvinder og børn er aldrig den enkeltes problem…. det er et samfundsproblem, som vi alle har et ansvar for at løse. Derfor kan du gøre en forskel ved at støtte op om kampagnen 🧡.
Vi ses ! 🧡





Kommentarer